DET SOCIALE LIV I KAMMERKORET

Af Gytte Pedersen

 

Jeg startede i Viborg Kammerkor i 1977. Jeg bruger en aften om ugen + alt det løse i og med Viborg Kammerkor. Primært for at synge og leve med det fællesskab, der automatisk opstår i en fælles musikalsk oplevelse. Viborg Kammerkor er blevet en del af mit liv. Og den dag jeg må holde op, brister nogle fibre i mit hjerte.

 

Pauser og caféaftener
Vi er ikke overforbrugere af det, man i almindelighed kalder socialt samvær. Vi har selvfølgelig en pause midt på aftenen, hvor vi har tid til at snakke. For at komme lidt videre med det sociale samvær ud over det at synge, har vi aftalt, at de der har lyst, tid og kræfter, mødes den sidste mandag i måneden og runder koraftenen af med lidt uforpligtende samvær på café. Det benytter jeg mig af, så tit jeg kan.

 

Korweekender og rejser
Der, hvor jeg oplever, at det sociale har en særlig betydning for korarbejdet, er på korweekender og på rejser. Vi forsøger at arrangere en korweekend om året. Nogle gange er det blevet til en korlørdag, fordi det var, hvad der var størst tilslutning til. Det vigtige er jo, at så mange som muligt er med. Her lærer vi hinanden bedre at kende. Vi fordeler praktiske opgaver, synger spontant og uforpligtende det, vi har lyst til, når vi har ”fri”. Så meget desto herligere er det at indstudere, når alle har overskud til en koncentreret indsats i længere tid end på en normal øveaften.

Vi er ikke ofte på korrejse, men når vi er, oplever jeg, at koret alene ved det fællesskab, der opstår, opnår en meget bedre korklang, meget bedre balance. Og man får oplevelsen af virkelig at trække på samme hammel. Det kan mærkes, når de, der rejser sammen, har en fælles interesse – det spreder glæde, det fremmer både det indre og det ydre smil, og det udvikler det sociale samvær. En rejse i ny og næ er godt for et kor.