Korets historie

Viborg Kammerkor blev stiftet i 1943 af den ungarskfødte musikpædagog Klari Fredborg. Da koret fra begyndelsen kun bestod af 14-15 sangere, øvede man i dagligstuen hos korets sangere, heraf navnet kammerkor.

I 1955 fik koret sin anden dirigent, Mogens Lundsgård, der efter mere end 30 år på posten blev korets første æresmedlem.

I 1986 tog organist Ingegerd Bogh over. Fra 1989 ledede domorganist Asger Pedersen koret indtil 1991, hvor organist Jens Chr. Hansen blev ansat. Han stod i spidsen for Viborg Kammerkor indtil 2002, og indførte i denne periode bl.a. traditionen med at opføre større værker med kor, orkester og solister. Ved korets 60-års jubilæum i 2003 blev Jens Christians store indsats anerkendt ved udnævnelsen til æresmedlem.

I perioden 2002-2007 har korets dirigent været organist og sanger Kirsten Dolberg. Kirsten lagde stor vægt på især klang, renhed, udtale og sangteknik.

Korets nuværende dirigent er Morten Ahti Lyng. Morten har selv en hjemmeside: www.ahti.dk.