Stemmeprøve

For at kunne blive optaget i Viborg Kammerkor skal man gennemgå en lille stemmeprøve. Prøven skal give dirigenten mulighed for at vurdere din stemme, og består af en række korte sangtekniske øvelser, som dirigenten leder dig grundigt igennem. Det hele foregår stille og roligt i dit tempo!

Ud over dirigenten er der kun et medlem fra bestyrelsen til stede ved prøven. Til sidst i prøven deltager en lille gruppe sangere fra samme stemmegruppe for at dirigenten kan vurdere hvordan I passer sammen klangligt.

Har du yderligere spørgsmål om stemmeprøven så tøv ikke med at kontakte dirigenten Morten Ahti Lyng!